Byens Bedste 2025 - Sønderborg
Byens Bedste statuette 2025
Video lavet af Mia Staal Pedersen - JyskeVestkysten
Min første bundne opgave.
Jeg fik æren af, at skulle levere 10 statuetter til årets Byens Bedste Award, Sønderborg 2025.
Til opgaven valgte jeg rød stentøjsler fra Pedersen Teglværk i Nybøl, for det var meget vigtigt for mig, at holde det så lokalt som muligt, for at hylde de erhvervsdrivende i området, det er jo dem der er nomineret!
Først blev jeg utrolig glad, for at få denne mulighed, men så kom nervøsiteten, for kunne jeg virkelig lave noget som Byens Bedste og ikke mindst de nominerede kunne lide og gerne vil have stående?
Jeg fik ordene iværksætteri, Innovation, spire og kultur. De skulle alle inkorporeres i ét og samme værk. Med det in mente og en god snak med tovholderne bag Byens Bedste kunne jeg gå i gang.
Videoen ovenover viser statuetterne før brændingen, for de skulle lige brændes ved 1240° først.
Tilblivelse af statuetten i billeder
Awardshow på Alsion 10. april 2025
På scenen med konferencier Amin Jensen
For anden gang inviterer Byens Bedste awardshow til en uforglemmelig aften i koncertsalen Alsion, hvor JydskeVestkystens læsere hylder de bedste inden for handel, erhverv og kultur i kommunen. Gå ikke glip af en aften fyldt med prisoverrækkelser, underholdning og festlig stemning.
Den 10. april 2025 åbner koncertsalen Alsion dørene for Byens Bedste awardshow, et arrangement, der fejrer de mest fremragende bidrag inden for Sønderborgs handels-, erhvervs- og kulturliv. Det er en aften, hvor JydskeVestkystens læsere har stemt på deres favoritter, og hvor vinderne bliver hædret med priser.
Underholdning og konferencier
Aftenens konferencier, Amin Jensen, vil guide publikum gennem showet med humor og charme. Der vil være musikalsk underholdning fra Pipes and Drums, Kedde og LIGA, som vil sørge for, at stemningen er i top.
Lidt stemningsbilleder fra vinderne
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes